Alle fotos er taget på Køge Legetøjsmuseum. Billedteksterne er skrevet af Oliver Berg, der ejede og drev museet.
Legetøjsbiler
Teknobiler fra 50´erne. Bilerne er støbt i metal.
Legetøjsbil
Tekno reklamebil, her med Anders And. Utallige firmaer fik lavet reklamebiler til uddeling blandt firmaernes kunder eller man kunne købe dem i legetøjsforretninger.
Brandbil
Tekno blikbiler var meget populære i 50´erne og næsten enhver dreng havde disse biler højst på ønskeseddelen. Bilerne kunne købes enten færdigsamlede eller i æske hvor man selv skulle samle dem, og i æsken var der vedlagt en nøgle til at samle bilerne med.
Brandbiler
Tekno biler af blik fremstillet både med Falck- og Zonen mærker. (To konkurrerende redningsselskaber).
Brandbiler
Her er flere Falck brandbiler.
Dukker
Gummidukker fra Codan Gummifabrik i Køge.
Cowboy'er og indianere
Opstilling med indianere og cowboys fra gamle klippeark, derefter påklæbet krydsfiner og til sidst udsavet med løvsav.
Nødhjælp til dukker
Nødhjælpskasse til reparation af dukker.
Dukker
Celluloiddukker fra J. Kofoed´s fabrikker i Køge. Fabrikken startede med dukkehoveder af papmaché i 1946. Celluloiddukkerne er i dag et yndet samleobjekt.
Glasdukke
Typisk "glas"-dukke fra 50´erne med stofkrop og hoved, arme og ben i en slags keramik.
Bondegårdsdyr
Forskellige ZOO dyr.
Filmapparat
Filmfremviser til børn.
Flyvemaskine
Tekno ambulanceflyver fra 50´erne. I dag findes flyvemaskinen i to eksemplarer og den ene blev brugt i filmen "Flyvende Farmor" som gik i biograferne i 2001 med blandt andre skuespilleren Jytte Abildstrøm.
Fodboldspil
Fodboldspil i blik. Hver spiller er med et fjedresystem forbundet til en stang således at hver spiller kan sparke til bolden.
Legoklodser
Lego plastikklodser som fremstilledes første gang i 1949.
Trædyr fra Lego
Legolegetøj fremstillet af træ. Legofabrikken i Billund påbegyndte produktionen af legetøj i 1932 og var udelukkende af træ. Det første plastiklegetøj blev produceret i1949.
Træklodser fra Lego
Legotræklodser til børn fra fire-årsalderen. Meget pædagogisk da børnene kunne lære alfabetet, talrækken m.m.
Skipper Skræk
Skipper Skræk et meget populært tegneserieblad med forskellige historier og tegneseriefigurer f.eks. Fantomet og mange andre.
Tekno
Tekno ingeniørsæt hvor der kunne samles utallige forskellige tekniske modeller f.eks. kraner, biler, tårne, mejetærskere og meget mere. Med hver æske fulgte der en byggevejledning . Nogle af modellerne kunne tilkobles en motor, således at man f.eks. kunne få vingerne på en mølle til at dreje rundt. Der var mange legetimer i et Tekno ingeniørsæt og derfor en yndet julegave til drengene.
Tog
Onkel Haralds tog, hvortil der kunne købes mange forskellige vogne samt et stort lokomotiv.
Tog
Et nærbillede af Onkel Haralds tog. Toget var meget holdbart og dets slogan var "Det holder medens det kører".
Opdateret
13.06.11